Forside Værdigrundlag Linjer & Fag Ledelse Stedet

Lejre Højskole

Natur  Kultur  Fællesskab



Adresse

Lejre Højskole

Bjergskovvej 2

4060 Kirke Såby

CVR. Nr: 41714859

Kom i kontakt

M: 5140 1525

E: Kontakt@lejrehojskole.dk




Sociale medier

Følg hos på facebook

SocialPilot

På linjen SocialPilot lærer du at udvikle fællesskaber med plads til alle. Du lærer at skabe traditioner, ritualer og fejringer, som giver fælles indhold, mening og fortælling i et fællesskab.


Vi lever i en tid, hvor mere og mere foregår på skærm, og det udfordrer fællesskabet mellem mennesker. Nogen må gå foran og skabe rammer for nye fællesskaber eller forny dem, vi allerede har, til fælles glæde og gavn. Det kunne være dig?


Du kommer til at arbejde sammen med de andre elever på linjen om at skabe begivenheder og aktiviteter med hele højskolen som forsøgs- og legeplads. Vi tager på ekskursion rundt til forskellige typer fællesskaber og oplever, hvordan mennesker trives med at leve, arbejde, dyrke fælles interesser, pleje demokratiet eller bare være sammen.



Traditioner, ritualer og fester

Du lærer om, hvordan mennesker bruger traditioner, ritualer og fester til at skabe indhold, mening og glæde i fællesskaber.


Du arbejder sammen med de andre elever på linjen om at planlægge, forberede og udrulle små og store begivenheder for alle på højskolen.


Du lærer at samarbejde med andre og prøver dig selv af i forskellige roller. Måske også roller, du ikke har prøvet før.



Rammer og æstetik

Du lærer at samle helt enkle materialer i naturen, og bruge dem til at skabe stemning og æstetik på højskolen.


Du får mulighed for at se og opleve, hvordan andre reagerer på det, du bidrager med, og om det virker efter hensigten.


Du prøver sammen med andre, at skabe rammer for fester og samvær, og se om det gør en forskel for fællesskabet eller for dig selv.



Friluftsliv & fællesskab

Vi vandrer i den smukke natur på Lejre-egnens marker, skove, istidslandskab og ved de smukke fjorde. Undervejs hører du om, hvordan kulturhistorie og levet liv kan ses som spor i landskabet.

Du lærer at pakke til tur, at slå lejr, at lave bål og at lave mad udenfor. Alle på holdet deltager, så her øver vi os i at samarbejde om at løse de praktiske opgaver.

Efter højskoleforløbet er du fortrolig med at være i naturen, sove ude og tage på tur alene eller med andre. Det kan blive til en helt ny måde at være sammen med familie og venner på.